|
Nye undersøgelser af Silkeborg Slot
Af museumsdirektør Christian Fischer.
Helt tilbage i 1880'erne var der blevet foretaget arkæologiske undersøgelser på slots-området. Nationalmuseet
foretog fornyede udgravninger i 1949-52, hvorefter området blev dækket til igen. Silkeborg Kommune bekostede i
1923-24 udgivelsen af Edv. Egebergs trebindsværk om Silkeborg Slot.
Der var således indsamlet en del viden om
Silkeborgs "ukendte" fortid, men meget nyt kunne indhentes ved nye
undersøgelser, som kunne bruge nye
dateringsmetoder. Silkeborg Museum havde ikke selv mulighed for at foranstalte en ny stor undersøgelse,
men mange pressede på, for en interesse var vakt. Midtjyllands Avis ved journalist Ove Rabøl gjorde en stor
indsats for at få formidlet kendskabet til og interessen for Silkeborg Slot.
Instituttet for Middelalderarkæologi
ved Århus Universitet henvendte sig til museet for at høre, om vi havde et velegnet fund, der kunne gøres til
genstand for en uddannelse af arkæologistuderende. Udgravningen skulle ske i Silkeborg Museums regi, og fund
opbevares og udstilles her. Der blev ikke brug for lang betænkningstid, og den 24. maj 2004 indledtes tre ugers
prøveudgravninger under ledelse af lektor, i middelalderarkæolog Jens Vellev.
Overraskende mange fund og ny viden
dukkede op, og interessen for de tidlige historier, som var ukendte for de fleste, steg markant blandt midtjyderne
under udgravningerne.
 Det absolut vigtigste fund var nogle stolper, der i sig selv ikke var prangende
udstillingsgenstande, men slet og ret stolper af eg, hugget til som bygningskonstruktioner i det anlæg,
som efter de gamle og nye vurderinger måtte være slottes ældste bygning - den, der havde udgjort den
første borg - den, der havde givet navn til stedet og senere Silkeborg. Det lykkedes for arkæologerne at
finde rester af fem egetræsstolper, og ved hjælp af en dendrokronologisk undersøgelse - elektronisk
årringsdatering - er man kommet frem til det nøjagtige resultat.
Borgen var grundlagt i forsommeren 1385. De oprindelige egetræsstolper har formentlig været cirka fire
meter høje.
Når de rester, der blev gravet op, er så velbevarede, skyldes det, at fugtig jord er en fortrinlige
konservator. I det øjeblik egetræsstolper frilægges fra de fugtige omgivelser, går de hurtigt til
grunde.
Den nøjagtige datering blev foretaget af dendrokronologen Carsten Sønderby på SKALKS dendrokronologiske
institut ved Moesgård i Århus.
Stolperne stammer fra den første lille borg - "Silkeborg" - der senere udviklede sig til et større slotsanlæg.
Silkeborg Slot er med andre ord grundlagt i dronning Margrethe den Førstes tid, og anlægget er karakteristisk
for en række småborge, der blev opført i det urolige 1300-tal, hvor landet var i borgerkrig, og de enkelte
stormænd måtte
beskytte deres familie og ejendom ved selv at etablere private borganlæg. Tilsvarende anlæg er fundet ved
Dynæs i Julsø og i Thorsøen ved Virklund.
Efterhånden fik regenten, dronning Margrethe den Første, skik på landet, og hun forbød opførelsen af
private borge. "Silkeborg" har været blandt de allersidste af den type.
Ud fra de skriftlige kilder kan vi sætte navn på Silkeborgs grundlægger, Erik Mus, hvis prægtige
våbenskjold bl.a. er påført billedet af et vandmøllehjul. Det var åbenlyst møllebyggeri, han har villet
kendes på. Opdagelsen af ham som møllebygger kom næsten på dagen for færdiggørelsen af undertegnedes bog
"Tidlige Danske Vandmøller". I konsekvens af de nye oplysninger måtte bogens manuskript i sidste øjeblik ændres.
Silkeborg Museum vil i forlængelse af udgravningerne ved Silkeborg Slot arbejde på at få udgravet slottets
glarmesterværksted, der ligger delvist uudgravet i museumshaven.
|
